-
Danske aktier åbner med pil op efter rekordstigning torsdag
Источник: BDK Finans / 11 апр 2025 00:13:14 America/Los_Angeles
Efter nogle vilde dage har det danske C25-aktieindeks fået en lidt mere rolig start på børsdagen fredag. Få minutter efter børsåbning står indekset til at stige med omkring 0,7 procent. Det sker, efter at indekset satte rekord med stigning på 4,6 procent torsdag. C25 er sammensat af de 25 mest handlede aktier på Københavns Fondsbørs målt på omsætningen. De mest værdifulde selskaber fylder mest i indekset. Selskaber som Ørsted og Vestas har fredag lagt ud med stigninger på mellem 1,7 og 2,5 procent, hvilket betyder at de har lagt sig i toppen af indekset. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/danske-aktier-aabner-med-pil-op-efter-rekordstigning-torsdag